Hinge Andels-mejeri!

Etableringen

Baggrunden for oprettelsen af mejerierne rundt om i landet – og her specielt Hinge Mejeri – var de vanskelige forhold for landbrugserhvervet i sidste halvdel af 1800-tallet, som gjorde en omlægning til en mere rentabel husdyrproduktion nødvendig – se Wikipedia og lidt om Andelsbevægelsens historie!

Til trods for modstand og mange besværligheder besluttede en kreds af fremsynede, initiativrige lokale landmænd at oprette et andelsmejeri i Hinge, og den 29. juni 1886 – kun 4 år efter, at Danmarks første andelsmejeri i Hjedding havde set dagens lys – gik mejeriet i gang med at behandle mælken fra de ca. 90 andelshavere, man startede med. Samme dag blev der afholdt generalforsamling, og i referatet står der i punkt 3: ”Prisen for skummetmælk til interessenterne fastsættes til 3 øre pr. kande, når den nymalkede koster under 14 øre pr. kande, og når den går derover 4 øre pr. kande” (1 kande = 1,932 liter).

Mejeriet blev bygget ved korsvejen, hvor Hinge-Midstrup-vejen krydsede Ans-Kjellerup-vejen. Lokaliteten var på det tidspunkt stort set uden bebyggelse, men det lå centralt i sognet, og vejene førte jo dertil fra alle verdenshjørner. Byggeprisen var 14.403 kr. og 72 øre – alt i alt – hverken mere eller mindre!

I de følgende år blev der bygget flere huse omkring vejkrydset. Et forsamlingshus kom til i 1891, og også flere handlende og håndværkere slog sig ned på stedet. Efterhånden var der et helt lille velfungerende by-samfund, men stedet havde ikke noget navn, så man måtte i gang med at konstruere et, og i 1905 bestemte man så, at den nye landsby, der var opstået omkring mejeriet ved korsvejen skulle hedde Nørskovlund – og det hedder stedet så den dag i dag!

De første år for mejeriet var turbulente og besværlige og med megen uro blandt de nye andelshavere. Dette gav sig så konkret udslag i udskiftning af bestyrelse og mejeribestyrer adskillige gange i løbet af det første årti. Den første formand var gdr. Anders Lauritsen, Astrup, men han sad kun et år, inden han d. 25. maj 1887 blev afløst af bmd. Jens Andersen, som fik lov at virke i 2 år, inden han så blev afløst af gdr. Theodor Pedersen, Hinge, i 1889. Denne formand fik dog en periode på hele 7 år at virke i!

Også blandt de menige bestyrelsesmedlemmer var der stor udskiftning, og det var for øvrigt et meget karakteristisk træk gennem alle årene i mejeriets levetid – stort set! Man startede med at have 7 bestyrelses-medlemmer, selvom loven kun krævede 5. Senere i mejeriets historie gik man dog over til kun at vælge 5 medlemmer!

Første gang et medlem fra Overby-slægten fra Hingeballe viser sig på scenen er ved generalforsamlingen d. 28/5 1896, hvor Knud Overby, Hingeballe, bliver valgt til bestyrelsen. Han bliver dog ikke genvalgt, da han igen er på valg i 1898, og heller ikke senere figurerer han i nogen mejeri-sammen-
hæng!

Den første mejeribestyrer, der blev antaget, var en N. H. Poulsen, men hans forbliven på jobbet blev kortvarigt. Allerede ved nytåret 86 – 87 forlod han stedet – åbenbart i vrede?
Den næste, der blev ansat – M. Nielsen – var der i hele 5 år - fra 87 til 92. Han blev afløst af Chr. Rasmussen, der til gengæld kun var der i 5 måneder. Den næste i rækken – K. Justesen – var der lidt længere – hele 10 måneder – men den 1. november 1893 blev han afløst af N.P. Carlsen, der var der indtil 1904, hvorefter H.P. Hansen tog over indtil 1916.
Så sker der imidlertid noget usædvanligt, for i 1916 bliver Marius Tougaard ansat som bestyrer – for øvrigt for 1 år ad gangen - og han sad derefter på posten i mange, mange år – helt frem til 1957. Samme Tougaard var for øvrigt en myndig, men lettere kolerisk person, der var frygtet af såvel personale som mælkekuskene, der let kunne få en verbal afklapsning, hvis de f.eks. kom forsent!

I 1908 var der kommet så mange nye andelshavere til, at man blev nødt til at udvide - og samtidig renovere eksisterende bygninger og maskiner. I den forbindelse optager man et lån på 18.000 kr., og selve tilbygningen koster 8.685 kr. i håndværker-udgifter.

Allerede fra starten havde man opdelt andelshaverne på et antal mælkeruter, og den mælkekusk, der så havde fået en bestemt rute gennem et licitations-udbud, skulle derefter hver eneste dag året rundt hente mælken hos landmanden og køre den til mejeriet, for derefter at returnere med skummet-mælk m.v.!
Hingeballe mælkeruten blev i 1889 kørt af Peter Petersen, Hinge Mark, og det fik han 445 kr. for pr. år. I 1925 var prisen på samme rute dog steget til 2500 kr. – og i 1956 fik Holger Andersen, Astrup, ruten ved et bud på 7.500 kr.


Konsolideringen

I 1916 havde mejeriet eksisteret i 30 år og var efterhånden blevet en velfungerende virksomhed med langt over 100 andelshavere, men så indtræffer katastrofen. Natten mellem den 26. og 27. maj 1917 nedbrænder mejeriet fuldstændigt, og arbejde og produktion må nødvendigvis indstilles for en tid, indtil mejeriet er blevet genopbygget.

Der bliver hurtigt lavet aftaler med andelsmejerierne i Serup, Ans og Levring om at aftage mælken fra leverandørerne, og derefter tager man fat på oprydning og genopbygning. En arkitekt bliver sat på opgaven med at udarbejde et projekt, og snart bliver der afholdt licitation.
Følgende tilbud bliver antaget: tømrer 4.938 kr. – snedker 1.670 kr. – glarmester 175 kr. – blikkenslager 180 kr. – murer 7.500 kr. – maler 433,64 kr. – maskiner leveret og opstillet 16.700 kr. – i alt en byggepris på 31.596,64 kr.
Fra brandforsikringen havde man fået udbetalt 10.000 kr. for maskiner og 9.603,50 kr. for bygninger – i alt 19.603,50 kr. Man kunne altså ikke holde pengene hjemme, så man måtte på lånemarkedet.

Men byggeriet går hurtigt, og allerede den 9. oktober 1917 kunne man afholde besigtigelse og godkendelse af byggeriet. Enkelte mangler bliver påtalt, men ellers tilfredshed og godkendelse af det nye, flotte mejeri med de pudsede og hvidkalkede facade-mure – og håndværksmestrene får udbetalt deres tilgodehavende.

Og så går dagligdagen i de nye omgivelser ellers videre for bestyrer og personale – for bestyrelsen og andelshaverne / leverandørerne. Der blev hvert år afholdt den ordinære generalforsamling, hvor man diskuterede driften og evt. forslag til ændringer eller nyanskaffelser – man fastsatte mælkepriser m.m., og så valgte man jo også nye medlemmer til bestyrelsen til afløsning af dem, der nu var på valg.
Hvert forår blev der afholdt licitationer over mælkekørslen og en vigtig ting: kulkørsel – for man havde selvfølgeligt brug for en hel del kul til at fodre den store dampmaskine, som stod for al varme-forsyning og trækkraft til maskinerne, indtil elektriciteten holdt sit indtog som trækkraftkilde midt i 30-erne.

På en ekstra ordinær generalforsamling d. 21. maj 1935 havde man debatteret et forslag fra bestyrelsen om indkøb af en dieselmotor på 35 hk. til at aflaste den ældre dampmaskine, som efterhånden havde problemer med at levere nok motorkraft til hele virksomheden.
Først stemte man om det ved håndsoprækning, og her blev det vedtaget, men der blev forlangt skriftlig afstemning, og her blev det forkastet med 37 stemmer mod 29.
Måske havde man på generalforsamlingen også diskuteret evt. overgang til elektrisk kraft, hvilket dog ikke fremgår af protokollen, men på det følgende bestyrelsesmøde d. 31. maj vedtages det dog at gå over til el-kraft, og man bestemmer sig for et tilbud fra Hinge-Serup elværk om leverance til en pris á 15½ øre pr. kwt.

Almindeligvis herskede der fordragelighed på de ordinære generalforsamlinger. Ændringer med hensyn til bygninger og drift samt nyindkøb af maskiner og apparaturer blev vedtaget – eller forkastet – uden større sværdslag, men ind imellem kunne der dog komme sager, der satte sindene i kog og med voldsom ballade til følge.

Som eksempel på dette kan fremdrages en sag, der voksede sig stor – og som i værste fald kunne have kostet mejeriet dets videre eksistens.
I 1938 bestod bestyrelsen af Martin Hjorth, Jens Jacobsen, Kr. Kristiansen, Rasmus Rhiger og Chr. Søndergaard – med Martin Hjorth som formand – han havde for øvrigt været formand i adskillige år.
Nu var det sådan, at i midten af 30-erne var mange mejerier ved at gå over til en ny behandlings-metode for returmælken til andelshaverne. Hidtil havde man returneret kogt, varm skummet mælk, men det gik man nu bort fra, og i stedet gik man over til at syrne den skummede returmælk. Det var nok noget med rationaliseringer – og måske dermed en mere enkel og billigere produktions-metode?
I bestyrelsen for Hinge Mejeri var man også indstillet på at gå over til at syrne returmælken, og man havde – vist nok(?) – som en start på denne omlægnings-procedure indkøbt et kostbart plade-pasteuriserings-apparat – vel at mærke uden at få anskaffelsen debatteret og godkendt på generalforsamlingen.

Der bliver indkaldt til ekstra ordinær generalforsamling d.19. juli 1938 for at tage stilling til bestyrelses ønske om at overgå til syrnet returmælk. Med Anton Petersen, Holm, i spidsen protesterede 50 andelshavere mod bestyrelsens indkøb af plade-pasteuriserings-apparatet, og ved den følgende skriftlige afstemning var der 66 stemmer – og dermed flertal – for at skrinlægge hele bestyrelsens hensigt med at indføre den nye syrnings-procedure.

Denne afstemnings-tilkendegivelse medfører øjeblikkeligt, at samtlige bestyrelses-medlemmer nedlægger deres mandat, og dermed står mejeriet med et slag uden en demokratisk ledelse.
Hvem der nu tager over, fremgår ikke af protokollen? – men allerede d. 30. juli 1938 er der igen indkaldt til ekstra ordinær generalforsamling med kun et punkt på dagsordenen: Anskaffelse af syrningsanlæg.
Jens Østergaard, Hinge Mark, vælges til ordstyrer, og så går debatten i gang. Mange taler for – andre imod – og Anton Petersen protesterer, idet han mener, at man for 14 dage siden havde forkastet forslaget. Én af de rigtig store leverandører, Pape, Frausinggård, mener situationen er uholdbar og anbefaler, at man får valgt en ny bestyrelse, inden man kan gå videre. Det falder i god jord, så man går i gang med at vælge 5 personer til en midlertidig bestyrelse.
Jens Østergaard,Hinge Mark – Peder Overby, Hingeballe – Mikael Nielsen, Hinge – Anders Mikkelsen, Sdr.Astrup og Elmin Christensen, Frausing, bliver valgt. De konstituerer sig med Jens Østergaard som formand, og de går straks i gang med at planlægge ny ekstra generalforsamling til afholdelse 16. august – igen med kun ét punkt på dagsordenen: syrnet mælk eller varmebehandlet mælk hjem?

Der blev indkaldt en ingeniør fra Silkeborg til at fortælle om syrning af skummetmælk, og så gik man igen i gang med at debattere for og imod.
En del medlemmer meddeler, at de vil melde sig ud af mejeriet, hvis man går over til syrning. Så foretager man afstemning: For stemte 60 medlemmer – imod 39.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde fremlægges en tilsendt skrivelse underskrevet af 22 af mejeriets leverandører:
”Undertegnede interessenter til Hinge Andelsmejeri forlanger i henhold til mejeriets vedtægter, at generalforsamlingens beslutning, som den blev vedtaget på den ekstra generalforsamling den 19. juli d. år med hensyn til vedtagelsen om at gå tilbage til den kogte mælk, bliver realiseret, og i modsat fald udtræder vi af mejeriet med kortest mulig varsel. Udmeldelsen gælder pr. dags dato den 16. august 1938”

Formanden bekræfter skriftligt modtagelsen af udmeldelsen til hver enkelt af de underskrevne interessenter.
Den 31. august er der igen bestyrelsesmøde, og her tages den endelige beslutning om at gå over til syrning. Det vedtages derfor, at indkøbe et syrnings-anlæg til en pris af 4.650 kr. – endvidere vedtages det at beholde plade-pasteuriserings-apparatet, idet det skal indgå i det nye produktions-anlæg.

Til næstkommende bestyrelsesmøde d. 22. oktober er der indkommet følgende skrivelse med følgende indhold:
”Da bestyrelsen for Hinge Andelsmejeri har henvendt sig til os med indtrængende anmodning om at trække vor udmeldelse af mejeriet tilbage, idet de anser denne til skade for mejeriets økonomi, indvilger vi i at gøre dette, dog tillader vi os at stille følgende betingelse: At bestyrelsen sætter på dagsordenen til den kommende ordinære generalforsamling en vedtægtsændring gående ud på indførelsen af en §, der påbyder den til enhver tid siddende bestyrelse at indanke for generalforsamlingen de sager, der på følelig måde griber ind i mejeriets økonomi – det være sig større nyanskaffelser eller omforandringer.”
Underskrevet af 19 personer – (NB! oprindeligt var der 22 udbrydere, men 2 af disse havde allerede kort efter udmeldelsen meldt tilbage, at de annullerede denne, og en enkelt udmeldelse var blevet annulleret af bestyrelsen, idet vedkommende ikke havde været medlem i de 3 år, som vedtægterne krævede!).

Der havde åbenbart været noget »lobby-virksomhed« i kulisserne, som ikke fremgår af protokollen. Storsind og smidighed fra begge sider gjorde dog, at mejeriet kom igennem krisen uden de store skrammer – og med en ny produktions-metode indført.
Så er spørgsmålet, om man fik vedtaget og indført den ændring af vedtægterne, som udbryderne havde krævet? Af protokollen fremgår det, at punktet kom på dagsordenen til den følgende generalforsamling, men i referatet fra samme står der intet om behandling og evt. vedtagelse! – og desværre er vedtægterne for mejeriet med evt. tilføjelser og ændringer ikke indleveret til arkivering!

Under den følgende verdenskrig og tyske besættelse blev tingene besværlige – især med hensyn til brændsel og transport – til gengæld var priserne for mejeriprodukterne rimelig høje. Frem til 1947 blev Jens Østergaard siddende som formand, men ved generalforsamlingen den 9. september dette år ønsker han ikke genvalg til bestyrelsen. Peder Overby, Hingeballe, der havde siddet i bestyrelsen helt fra 1938 genvælges og vælges derefter til formand, og i den position sidder han frem til generalforsamlingen 3. november 1959, hvor han ikke opnår genvalg. Da er han også blevet 64 år – har siddet i bestyrelsen i 21 år, hvoraf de 12 som mejeriets formand.

I perioden fra 47 til 59 er der 2 vigtige ting at fremhæve. For det første blev der i 1951 foretaget en betydelig ændring med hensyn til mælkekørslen. Der havde flere gange i 30-erne og 40-erne været fremsat ønske fra enkeltstående leverandører – eller grupper af interessenter – om ændring af mælkeruterne således, at kuskene skulle køre ind til ejendommene. Det var nemlig sådan, at leverandørerne skulle aflevere og hente mælkejungerne ved offentlig vej – og den kunne godt ligge ret langt væk.

Sådanne ønsker var dog hver gang blevet nedstemt på generalforsamlingerne, men i 1951 fremkom igen ønsket – og denne gang fra en større gruppe af interessenter. Derfor blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling den 6. marts, og her var der et forslag til ændring af kørslen fra 50 andelshavere. Ved afstemningen stemmer 54 for og 39 imod, og dermed var forslaget om en markant ændring af mælkekørslen vedtaget. Ved den kommende licitation over mælkekørsel giver de nye bestemmelser sig udslag i betydelig højere tilbudspriser, hvilket selvfølgeligt også var forventet.

En anden vigtig ting i perioden er ansættelse af ny mejeribestyrer. Efter ikke mindre end 41 år som bestyrer på Hinge Mejeri opsiger Marius Tougaard på grund af alder sin stilling pr. 1/11 1957. Der bliver lavet stillingsopslag, og på bestyrelsesmødet den 9. september har man modtaget 139 ansøgere. Ud af disse udvælges 14, som bestyrelsen vil tage rundt og besøge, og da denne besøgsrunde så er gennemført, indstilles 5 ansøgere som velkvalificerede.
Ved den endelige afstemning i bestyrelsen får mejerist Harald Vestergaard, Tørring, 3 stemmer og mejeribestyrer Jens Ove Poulsgaard 2 stemmer. Harald Vestergaard var dermed valgt til ny mejeribestyrer – dog ikke med Peder Overby’s stemme, men de to fik dog et udmærket samarbejde efterfølgende – naturligvis!


Afviklingen

Ved generalforsamlingen den 3. november 1959 bliver Peder Overby som sagt ikke genvalgt, og den nye bestyrelse vælger derefter nyvalgte Aksel Hjorth, Frausing, til formand.
Den 29. juni 1961 har mejeriet 75 års fødselsdag, og det fejres med en stor jubilæumsfest i forsamligshuset med spisning, taler, gaveoverrækkelse og underholdning af forstander Herman Poulsen, Levring Efterskole.

Men én ting er fest – noget andet er dagligdagen! – og den var begyndt at vakle noget – der i starten af 60-erne. Der er nemlig begyndt at tegne sig mørke skyer i horisonten for de forholdsvis små danske andelsmejerier, og årsagen skal søges nede i Europa.
Usikkerheden og de voksende problemer skyldes først og fremmest etableringen af de europæiske fællesskaber – EF – eller de 6, som sammenslutningen i daglig tale blev kaldt. Det drejede sig jo om de 6 lande: Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Italien og Vest-Tyskland, der i 1957 havde underskrevet Rom-traktaten, der betød indledningen på et tættere og tættere handelsmæssigt og økonomisk samarbejde.
Danmark var ikke med – først og fremmest på grund af vores store handels-afhængighed af England, som stod uden for det nye fællesmarked, og disse nye markeds-grupperinger i Europa førte nu til begyndende afsætnings-vanskeligheder for landbrugsprodukterne – og dermed faldende priser.

Andels-selskaberne reagerede i første omgang ved at etablere et samarbejde, og flere sluttede sig ligefrem sammen for at danne større enheder, der bedre ville kunne begå sig i et mere og mere besværligt marked. Også på Silkeborg-egnen beslutter flere mejerier sig for at gå sammen og danne et nyt stor-mejeri for Silkeborg og Omegn.
Samtidig med, at disse andels-fusioner finder sted, er der også rundt om i landet andelsmejerier, der bliver opkøbt af private – eller sælger sig selv til private mejeri-foretagender. Det er altså her i de begyndende 60-ere, at vi først aner de store omvæltninger, der i de kommende årtier skulle rulle hen over dansk landbrug og endegyldigt resultere i de store omforandringer fra familiebrug til stordrift, som vi er vidne til i dag!

Nå, men på Hinge Mejeri ser man sig også nødsaget til at gøre noget. Der er indkommet et tilbud fra en mejeriejer Sørensen, Vallø, der tilbyder at købe mejeriet – evt. forpagtning. Han tilbyder en endelig pris på 210.000 kr.
Der bliver nu indkaldt til ekstraordinær generalforsamling til den 24. august 1964 med følgende 3 punkter på dagsordenen:
1. Mejeriet går med i mejeri-sammenslutningen for Silkeborg og Omegn
2. Fortsætter som selvstændigt andelsmejeri
3. Salg af mejeriet til privatmand

93 andelshavere ud af mejeriets i alt 122 er mødt op, og efter en lang, hård og til tider følelsesladet debat går man til afstemning om de 3 punkter hver for sig:
1. ja 4 nej 83
2. ja 26 nej 59
3. ja 60 nej 22

Så er sagen klar! Generalforsamlingen har nu vedtaget at afhænde mejeriet til mejeriejer Sørensen, og på en efterfølgende ekstra generalforsamling den 3. september vedtager man med 63 stemmer for, 24 imod og 8 blanke at ophæve andelsforeningen Hinge Mejeri!
Efter 78 år som selvstændigt andelsmejeri var det nu slut.

Der nedsættes et likvidationsudvalg, der skal stå for den praktiske og økonomiske afvikling, og på en absolut sidste generalforsamling den 21. december 1965 fremlægger likvidationsudvalget resultatet af dets arbejde. Efter at lån og diverse udgifter er bragt ud ad verden, er der tilbage en kassebeholdning på kun 24.266,34 kr. Det vedtages at fordele beløbet imellem andelshaverne efter en fordelingsnøgle på 0,64 kr. pr. 100 kg leveret mælk.

Mejeriet kører nu videre som privatmejeri i en del år, indtil det nedlægges en gang i 80-erne? Leverandørerne er faldet fra i hurtigt tempo op igennem 60-erne og 70-erne på grund af strukturændringerne i dansk landbrug, og dermed bortfaldt efterhånden grundlaget for videre mejeridrift.
Produktionen stopper, og efter at have stået tomme en del år fjernes alle bygninger, så nu er der kun tilbage en stor tom plads – pænt tilsået med græs vel at mærke – der midt i Nørskovlund, hvor mejeriet engang lå. Den virksomhed, der var den direkte årsag til, at der i det hele taget – der sidst i 1800-tallet – opstod et lille landsby-samfund omkring en lidet befærdet korsvej.


NB! Det, der slår én allermest, når man fordyber sig i de gamle protokoller fra en virksomhed som Hinge Andelsmejeri, er den forbavsende foretagsomhed og ihærdighed, der prægede bondekulturen i 1800- og 1900-tallet. Det var dygtige og oplyste folk, og de lagde et stort arbejde i fællesskabets tjeneste. Selvfølgeligt var der ildsjæle / igangsættere, der ragede op og markerede sig, men et karakteristisk træk ved bestyrelserne i de forskellige foreninger, der havde med landbrugserhvervet at gøre, er det store galleri af personer, der er med inde i en kortere eller længere periode for at gøre et stykke arbejde.
Og der var gang i mange ting. Ud over mejeridrift var der jo også medlemskabet af et andels-slagteri, en kvægavlsforening, kontrolforening, hesteforsikring, brugsforening og sikkert flere andre foreninger – og så var der jo også lige sognerådet, hvor mange af de samme personer også gjorde et stykke arbejde for fællesskabet.