Underlige stednavne!

I forbindelse med fortællingen om lokale stednavne (se menupunktet Stednavne) var der 2 ”mærkelige” stednavne, som ikke i første omgang blev omtalt – og forsøgt fundet en forklaring på!
Det drejer sig om Kåsmose (Kåsmues) – en til dels opgravet mose beliggende i skovområdet mod syd – og så det meget besynderlige Køningsbakke (Køningsbak) – som navnet siger, et bakkeparti i skoven i det nordvestlige hjørne af 10a’s jorder.
De 2 stednavne er ikke nedskrevet noget sted – og heller ikke indtegnet på et kort, så de har kun overlevet ved at blive fortalt mundtligt fra generation til generation.
Men er det muligt at finde en fornuftig forklaring på de umiddelbart underlige navne?

Vi har diskuteret det meget inden for den nære familiekreds, og min absolut begavede lillebror er fremkommet med sin specielle hjemmestrikkede forklaring på begge navne. En forklaring, som dog alligevel har så meget sandsynlighed i sig, at jeg ikke vil undlade at referere den her – og den kunne såmænd godt tænkes at beskrive den fulde sandhed?

Hvis man søger efter ordet ”Kås” i Ordbog over det danske Sprog, får man en forklaring, som ikke på nogen måde kan passe på vores lokalitet. Der står, at ”Kås” er noget med en ”sejlrende” – en indsejling – en havn – altså en ”fordybning” i et kystnært farvand, men med hensyn til Kåsmosen er der nærmest tale om det modsatte, idet mosen er beliggende på et langstrakt bakkeparti, der strækker sig ud i det lavt liggende engområde mod vest.
Forklaringen er sikkert, at der gennem tiden er sket en ”forvanskning” af udtalen af navnet, således at et oprindeligt ”Åsmose” har fået et ”K” monteret i front – af én eller anden mærkelig årsag? – og dermed blevet til ”Kåsmose”! Navnet ”Ås-mose” passer fint med at mosen netop ligger på en ”Ås” = langstrakt bakkeparti! Meget sandsynlig forklaring! – men i dag er navnet altså Kåsmose – og det er jo også et ganske udmærket navn!

Og så til det andet – og endnu mere underlige stednavn: Køningsbakke – eller hvordan det nu skal staves? Der kan selvfølgeligt være usikkerhed om bogstaveringen, da navnet jo aldrig er blevet nedskrevet?
Jeg har altid undret mig over dette navn – og har syntes, at der var ”noget tysk” over navnet: ”kønings”? Men det er naturligvis ikke tilfældet. Navnet har helt sikkert sin oprindelige rod inden for det gode gamle danske – eller nærmere jyske – sprog!
Hvis man igen forsøger sig med et opslag i Ordbog over det danske Sprog, får man ikke i første omgang nogen hjælp. Det er klart, at der også med hensyn til dette navn må være sket en ”forvanskning” gennem den mundtlige overlevering. Umiddelbart synes man ikke, der er noget i navnet, der kan lede én på sporet af en betydning og oprindelse – så man må være ganske ”skarp” for at gennemskue det!

Hvis man ser på optegnelsen over 10a’s jorder (se her!), vil man bemærke, at Køningsbakke ligger i det yderste hjørne mod nordvest – og at dette hjørne beskriver en meget spids vinkel.
Ordene hjørne og spids er nu nøglerne til forståelsen af navnet – i følge den kloge! ”Hjørne” har sin oprindelse i ”kørner” – jvf. engelsk corner! – og en spids (-vinkel) har også noget med ”kørner” at gøre – jvf. det spidse værktøjs-redskab, som vi benytter, når vi skal lave ”kørner”-mærker!
Så ”kørner” kan altså være ”et spidsvinklet hjørne” – men det kan også være de spidser (stakke - haser), der f.eks. sidder på byg-kerner, og hvor så mejetærskeren er forsynet med en ”kørner”, der netop fjerner disse uønskede spidser!

Så resultatet af denne lidt snurrige forklaring må være, at navnet ”Køningsbakke” gennem den mundtlige overlevering med tiden er blevet forvansket så meget, at den oprindelige betydning af navnet er gået fløjten, men ud fra ovenstående kan der med stor sandsynlighed argumenteres for, at bakkens oprindelige navn sikkert har været noget i retning af"Kørnersbakke” – eller måske snarere ”Kørningsbakke”? – med betydningen: spids-hjørne-bakke – netop fordi lokaliteten afgrænses med en spids vinkel ind mod nabo-matriklerne!