Peder Knudsen Overby
- ejer af Hingeballe
Skovgård fra 1931 til 1970
Peder Knudsen Overby er født i Hingeballe d. 13. september 1895 og dør samme sted d. 25. novem-
ber 1983 – godt 88 år gammel.
Forældrene er Dorthea og Knud Overby, der er ejere af gården fra 1892, og indtil Peder – som æld-
ste søn – overtager stedet i 1931. Knud dør allerede i 1924 – kun 62 år gammel – men Dorthea ansø-
ger om at måtte hensidde i uskiftet bo (hun har stadigvæk 2 umyndige børn!) og fortsætter derefter som
ejer af stedet de næste syv år.
Peder, der er den ældste søn i en børneflok på 5 – (3 piger og 2 drenge) –, vokser op og får sin skole-
gang i Hinge Skole, men hvordan hans ungdomsår derefter forløber ligger noget hen i det uvisse?
Han forbereder sig sandsynligvis på at skulle overtage gården på et tidspunkt – altså i gang med en land-
brugsuddannelse og er i den forbindelse helt sikkert også på landbrugsskole – et eller andet sted!
Derforuden har han vel også haft plads som karl på forskellige landbrug for at få et så alsidigt kendskab
til landbrugs-erhvervet som muligt!
Men helt sikkert er det, at efter faderens død i april 1924 er han hjemme i Hingeballe, og de følgende syv
år hjælper han sin mor med at bestyre gårdens drift. Det fremgår nemlig tydeligt af det skøde, der bliver
udfærdiget,
da Peder d. 20. april 1931 køber og overtager
ejendommen.
Købesummen på 70.000 kr. finansieres ved udstedelsen af
et pantebrev på et af sælgeren bevilget lån i ”Kreditforenin-
gen af jydske Landejendomsbesiddere” lydende på 37.000
kr., et pantebrev på 13.000 kr., udstedelsen af en aftægts-
kontrakt på 10.000 kr., løn-tilgode-havende for 7 år på
5.000 kr. og dels et arve-forskud på 5.000 kr.
Ved en særskilt omvurdering d. 1/1 1930 blev ejendoms-
skyldsværdien sat til: 49.600 kr.
Ved faderes død er Peder 29 år gammel – og endnu ugift –
og denne status opretholder han indtil han som 39-årig
ungkarl bliver gift med Olga Kirstine Møller fra Serup.
Olga og Peder Overby bliver gift i Serup Kirke d. 7. sep-
tember 1934. Olga er født d. 10. oktober 1904 og er altså
en moden kvinde på – næsten – 30 år, da hun bliver gift
med den heller ikke helt unge Peder fra Hingeballe!
Det nygifte par går straks i gang med forskellige byggepro-
jekter ude som inde. Der bygges f.eks. en ny og større
staldbygning, hvor der var plads til flere køer, og netop det
med kvæg er én af de ting, som kom til at spille den aller-
største rolle i Peder’s landbrugs-tilværelse, men det skal vi
høre mere om andet sted på sitet!
Også i stuehuset sker der noget. Der renoveres og udvides
med en tilbygning midt på havefacaden, hvor der indrettes nyt soveværelse.
Og haven får sandelig også en ordentlig omgang. Den bliver kraftigt omlagt med professionel assistance
fra en havearkitekt. Resultatet bliver flot og stort! F.eks. mange nye ”moderne” blomster-/staudebede, stort
vandbassin med åkander etc., en lang, imponerende pergola med et åbent lysthus i den ene ende og diverse
slyngplanter, store opbyggede stensætninger, masser af dejlige frugttræer, kæmpe urtehave og – py ha! –
en enorm græsplæne!
Olga og Peder får 3 børn – Knud f. den 8. november 1936, Niels f. den 31. januar 1939 og Kurt f. den 9.
februar 1947.
Landbruget blev gennem alle årene drevet med malkekvæg og svineopdræt, og i marken var der et sædskif-
te med roer og korn, som de vigtigste afgrøder, men ind imellem blev der også eksperimenteret med frøavl
af forskellig slags – f.eks. rajgræs, hundegræs, kløver – ja, selv hør blev forsøgt!
I 30-erne og 40-erne var 3 store jyske heste – Sværte, Musse og Lise – dem, der tog det største slæb, men
i midt-50-erne kom Ferguson-revolutionen væltende ind over landet – og også til Hingeballe såmænd – og
så blev alt det tunge, seje arbejde overtaget af disse små arbejdsbier – og dermed forsvandt hestene lige så
stille ud af det traditionelle landbrug!
Flere maskiner kom til, og i 60-erne gennemgik korn- og frøavlen også en revolution, da man fik mejetær-
skeren – jo, årtierne fra 1930 til 1970 var en utrolig turbulent periode i landbrugs-historien, men desværre
blev det jo også samtidig afslutningen på en lang, lang periode i danmarkshistorien med traditionelle familie-
landbrugs-bedrifter!
Siden da er det ene landbrug efter det andet blevet nedlagt – den udvikling kender vi jo alle – og i det gamle
Hinge sogn er der vel i dag kun en 2 – 3 egentlige landbrugsbedrifter tilbage – men de er til gengæld meget
store – og nok mere industrier end bøndergårde?
Peder Overby engagerede sig tidligt i foreningsarbejde inden for sit erhverv, og med tiden fik han flere til-
lidsposter. Det var først og fremmest kvægavl – og som en sidegren dertil Hinge Mejeri – der havde hans
store interesse. Også kommunalt arbejde blev han inddraget i og sad i sognerådet i flere perioder.
Disse områder – og specielt Peder Overby’s engagement og arbejde disse steder – omtales og beskrives
på separate sider, der kan hentes ved at klikke ind på følgende links: Kvægavlsforening – Hinge Mejeri –
Et helt specielt kapitel i Peder Overby’s aktive liv var hans store interesse for skoven. En stor skovparcel
hørte jo til gården, og den blev plejet og passet efter alle kunstens regler. I 30-erne, 40-erne – og især under
krigen – men også helt op i 50-erne blev der skovet masser af løvtræ, som blev solgt både til industrien og
som brændsel til private. Mange rum-meter klov (den tykke, kløvede del af træstammen), fagot (den lidt tyn-
dere – ikke kløvede del af stammen) og knippel (gren-stykkerne) stod så sidst på vinteren efter træhugsten
rundt omkring i skoven, indtil de blev solgt og afhentet af køberne.
Det var ikke Peder selv – eller eksempelvis karlene – der foretog træhugsten. Det var folk udefra – en 2 – 3
personer med erfaring i skovarbejde – lidt forskelligt, hvem det var – der blev hyret til dette ret så hårde og
vanskelige arbejde.
Én person var dog selvskreven hvert år – han var sjakbajs – og han var noget helt for sig! Han hed Rasmus
Zimmer – og han var en legendarisk person på egnen og kendt i hele sognet – og for øvrigt aktiv helt op til
omkring 1970! Han var en utrolig dygtig skovarbejder og en meget vidende person, der kunne li’ at fortælle
om sjove og sære ting fra nutid og fortid!
Med hensyn til træhugsten bestod Peder’s arbejde i udtagning af træer til fældning og så ellers få det solgt
så godt som muligt, så der både blev til skovfolkene – og også lidt til ham selv! Resten af året, når der skulle
nyplantes, ryttes mellem nye beplantninger, og hvad der ellers kom til af forefaldende skovarbejde – alt det
måtte Peder og hans skiftende medhjælpere selv klare – og der var nok at tage fat på!
Med tiden svandt efterspørgslen efter brænde mere og mere, og da man nåede ind i 60-erne stoppede denne
produktion fuldstændig. Derefter var det kun gavntræ i form af bøge- og askekævler samt store grantræer,
der blev solgt i små beherskede mængder til industriproduktion – men snart stoppede også denne sidste
rest af aktivt skovbrug.
Så nu er der kun herlighedsværdier tilbage i en overvejende bøgeskov, der fortsat kan nydes – og stadigvæk
er lige dejlig på alle tidspunkter af året!
I 1970 var Peder Overby blevet en ældre herre på 74 år og syntes nok, det var tiden at lade sig pensionere
fra det hårde arbejde som traditionel landbruger, men Olga og Peder ville gerne blive boende derude ved
skoven i Hingeballe.
Derfor var det nok til stor glæde for alle parter, da deres 3 sønner fandt sammen om at købe gården. Nu
kunne Olga og Peder blive boende i deres hjem i det gamle stuehus så længe, de ønskede, og den gode pen-
sionist-tilværelse i Hingeballe varede ved indtil Peder dør d. 25. november 1983. Derefter flytter Olga til Kjel-
lerup og dør i en høj alder d. 6/1 2002.